Dansk English

Produkter

Den støjreducerende skærm - AbSorb® findes i 3 forskellige typer.
 

Type "ALFA"   Type "SILENCER"   Type "STRETCH"


Alle AbSorb®'s støjskærme udmærker sig ved at levere en effektiv støjdæmpning samt ved at være nemme at etabkere og montere. Den specielle konstruktion gør, at skærmen kan følge vejens naturlige sving og krumninger. Eventuelle niveau- og koteforskelle optages mod terræn af skærmen, således at skærmen fremstår som en "helstøbt enhed" , hvor niveauforskelle i etableringsunderlaget udlignes og den bedste støjdæmpning opnås.

Støjskærms-elementerne har en ramme af søvandsbestandigt aluminium og en kerne af støjabsorberende materiale. Kernen betrækkes med en diffusionsåben og UV-stabiliseret membran ("fiberdug"), og forsynes yderligere med  et finmasket galvaniseret stålgitter. Skærm-elementerne monteres enten på/i varmgalvaniserede stålsøjler eller på træstolper.

Skærmen kræver ingen vedligeholdelse og har en meget lang levetid.

 AbSorb®  tilbyder desuden individuelt tilpassede servicekontrakter på beplantning og vedligeholdelse af denne. Ønskes forskellige facadebeklædninger findes disse under GreenChoise.
 



Type "ALFA"

AbSorb®'s mest populære støjskærms-serie ALFA er særdeles velegnet til dæmpning af vejtrafikstøj og skinne/togtrafikstøj. ALFA-serien er udviklet som et modulsystem, hvor elementernes standardhøjde er 60 cm. og standardlængderne er 240 cm. og 300 cm. Denne skærmtypes materialesammensætning sikrer, at langt hovedparten af den støj, der rammer skærmen absorberes, - dvs. "opsuges og dør".

AbSorb® ALFA skærm-elementerne består af færdige skærm-elementer - klar til montering, f.eks. mellem varmgalvaniserede I-profil søjler af stål eller alternativt på trykimprægnerede træstolper. Ved montering mellem I-profil søjler nedsænkes skærm-elementerne mellem sidestykkerne på I-profilet og ved montage på træstolper anvendes monteringsskinner eller beslag.

AbSorb® ALFA fåes som nøglefærdig, hvor vi sørger for alt fra levering til fundering og montering. Alternativt leverer vi skærm-elementer og søjler til "byg-selv"-løsning, som kunden nemt selv kan etablere efter monterings/opsætningsvejledningen. 

For yderligere oplysninger og priser kontakt os venligst på tlf.: 66 10 91 01.
 




Type "SILENCER"



AbSorb®'s patentanmeldte støjskærms-serie SILENCER har en unik materialesammensætning, som gør det muligt at opnå en virkelig god støjdæmpning med en "tynd skærm" selv ved komplekse lydbilleder. SILENCER serien er ligesom ALFA serien udviklet som et modulsystem med en standardhøjde på 60 cm. og standardlængderne 60 cm., 120 cm. eller 240 cm. Skærmens unikke materialevalg sikrer, at langt hovedparten af den støj, der rammer skærmen absorberes, - dvs. "opsuges og dør".

AbSorb® SILENCER skærm-elementerne består af færdige kassetter, som er klar til montering, f.eks. mellem varmgalvaniserede I-profil søjler af stål.



Støjskærmen er nem og enkel at etablere idet skærm-elementerne blot kan nedsænkes mellem I-profil søjlerne. Top- og bund-profilerne "låser" sig fast i hinanden, hvilket overflødiggør anvendelsen af skruer. Skærmen kan købes som færdig løsning incl. fundamenter og opsætning/montering eller som "byg-selv"-løsning, hvor moduler og søjler købes ab fabrik. 

For yderligere oplysninger og priser kontakt os venligst på tlf.: 66 10 91 01.
 




Type "STRETCH"



Type Stretch er en  modulopbyggetAbSorb® støjskærm, som består af færdigsamlede kassetter i standardmål med fast højde og fast bredde pr. fag.

AbSorb® STRETCH har de samme gode støjdæmpende egenskaber som ALFA serien og SILENCER serien, men har et andet visuelt udtryk, idet der er tale om færdige kassetter/skærm-elementer i skærmens fulde højde. Skærmens kernemateriale beklædes med en diffusionsåben og UV-stabiliseret membran ("fiberdug") eller et plastarmeringsnet og forsynes yderligere med  et galvaniseret strækmetal stålgitter med maskestørrelse 75 x 200 mm.
 

Afhængig af støjbelastningen er der mulighed for at differentiere mellem forskellige kernetykkelser, men standardskærmen leveres med en kerne på 125 mm.

For yderligere oplysninger og priser kontakt os venligst på tlf.: 66 10 91 01.


Støjmåling

Hvis du er i tvivl om, hvor meget din bolig bliver belastet af støj, kan vi hos AbSorb® tilbyde udførelse af retningsgivende støjmålinger, såfremt vi alligevel er på stedet. Støjmålingen kan evt. finde sted i forbindelse med besigtigelse af den støjbelastede grund.
Såfremt nøjagtige og professionelle  målinger er påkrævet henstiller vi til, at lydtekniske ingeniørhuse varetager denne del. 
 

Sådan kan det gå...

Citat frit oversat efter John Ruskin (1819-1900):

"Der findes næppe noget i denne verden, som ikke ville kunne laves en smule dårligere og sælges noget billigere. Og de mennesker som kun interesserer sig for prisen, bliver det oplagte bytte for denne strategi.
 

Det er uklogt at betale for meget. Men det er endnu dummere at betale for lidt. Hvis De betaler for meget mister De penge. Det er alt. Hvis De derimod betaler for lidt, mister De ofte alt, da den købte genstand viser sig, ikke at kunne klare den tiltænkte opgave.
 

Den økonomiske lov forbyder, at man kan opnå en stor værdi for få penge.
 

Tager De det billigste tilbud, må De lægge noget til side til at imødegå den risiko De tager. Og hvis De gør det, har De også penge nok til at betale for noget bedre".
 

Hos AbSorb® er vi ikke ude på at føre skræmme-kampagne, men vi vil gerne gøre opmærksom på, hvordan det kan gå, hvis man vælger at opsætte en støjskærm, som er lavet af forgængelige materialer.
 

Billederne herunder taler deres eget tydelige sprog!
 

En ubeskyttet kerne af stenuld er det et oplagt sted for fugle at "hente materiale til redebygning", samt tilholdssted for biller og andre insekter.  


Ubeskyttet træ som står udenfor i alt slags vind og vejr vil med tiden blive nedbrudt.


AbSorb® støjskærmene har en kerne, som er beskyttet at en unik membran og alle øvrige dele er varmgalvaniserede for optimal holdbarhed. Derfor tør vi godt love, at AbSorb® støjskærmene er absolut vedligeholdelsesfrie og har en lang levetid!